93
Familiefideicommisser.
Det  Characteristiske  ved  en  saadan  Familieeiendom  er,
at  dens  Gjenstand,  hvad  enten  det  nu  er  en  Capital,  eller
en  fast  Eiendom,  eller  undtagelsesviis  Løsøregjenstande,
udeelt  efter  visse  forudbestemte  Regler  skal  gaae  i  Ary  i
Familien,  hvoraf  følger,  at  den  Enkelte,  der  til  enhver  Tid
besidder  Eiendommen,  ikke  kan  raade  over  dennes  Substans,
hvorimod  han  har  den  fulde  Brugs-  og  Frugtret.  Grændsens
Bestemmelse  vil  i  Reglen  ikke  frembyde  nogen  Vanskelighed
uden  ved  faste  Eiendomme.  Medens  Fideicommisbesidderen
har  Ret  ikke  blot  til  at  benytte  Eiendommen  selv,  men  og
til  at  afslutte  sædvanlige  Leiecontracter  om  sammes  Brug  s
og  overhovedet  kan  udøve  den  Raadighed,  der  efter  almindelige ¬
  Begreber  falder  ind  under  den  løbende  Bestyrelse  af
en  Eiendom  og  sammes  regelmæssige  Drift,  kan  han  derimod ¬
  paa  ingen  Maade  uden  høiere  Tilladelse  afhænde  enten
selve  Eiendommen  eller  nogen  Deel  af  samme,  ligesaalidt
som  han  uden  Bevilling  kan  pantsætte  samme  *,  jfr.  Instr.
for  Overdik.  15.  Mai  1834  3  43,  Cskr.  6.  Juni  1837,  Pat.
9.  Jan.  1838.
Et  Fideicommis  kan  ikke  oprettes  ved  en  vilkaarlig  Bestemmelse -
  af  en  Privatmand  alene,  men  der  udfordres  hertil ¬
  kongelig  Stadfæstelse,  Fdg.  4.  Febr.  1854  2  2.  Omvendt
kan  et  engang  stiftet  Fideicommis  ikke  vilkaarligt  hæves  og
det  ikke  engang,  hvor  alle  de  levende  Medlemmer  af  Familien ¬
  derom  ere  enige,  men  kongeligt  Samtykke  er  hertil
fornødent  5.  Hvorledes  der  skal  forholdes,  naar  Familien
uddeer,  er  vel  tvivlsomt,  naar  ingen  Bestemmelse  herom
findes  i  det  Document,  hvorved  Fideicommisset  er  oprettet.
5  Sibg.  Mag.  IV,  S.  624  jfr.  Pat.
3  Anz.  1845  S.  213.
4  Jfr.  holst.  Anz.  1849,  S.  290.
2.  Marts  1853.