236 Afsnit II § 81. Gjældsforhold. Laan til Eie. Gjenstanden.
2 I Gjældsforhold kan Skyldneren være pligtig ikke
blot at tilbagebetale Capitalen eller Hovedstolen, men
ogsaa, indtil dette skeer, at udrede Rente eller Vederlag
for den Fordeel, han nyder af Capitalen, og det Tab, Fordringshaveren -
lider ved dens Afsavn. Men Creditor kan
dog ifr. ovenfor 8 57 ikke fordre Rente, medmindre Skyldneren -
enten særlig har lovet samme, eller han ved utilborlig
Forhaling med Betalingens Erlæggelse eller ved et særligt
Retsbrud* har paadraget sig en Forpligtelse dertil; ligesom
der i Lovgivningen er sat en bestemt Grændse, som ikke
kan overskrides 5. Efter Pat. 25. Jan. 1815 maa der nemlig
ei betinges høiere Renter end 5 pCt. ved hypothekariske
Fordringer og 6 pCt. ved simpel Gjæld, hvorhos 5 pCt. er
at ansee som den sædvanlige Rentefod, der lægges til Grund,
naar ingen Overenskomst har fundet Sted“. Enkelte Love
jfr. Fdg. 17. Decbr. 1781 % 21; Vexelfdg. 17. August 1843
3 58; D. L. IV-5 fastsætte en extraordinær Rente, ligesom
Kjøbmænd og efter Handelssædvane ansees berettigede til i
indbyrdes Mellemværende at beregne sig 6 pCt. Rente af
det Beløb, hvormed de staae i Forskud hos hinanden'.
Lovgivningens sædvanlige Forskrifter kunne i Almindelighed
ikke ligefrem komme til Anvendelse ved den af Statens
stiftede Gjæld, men disse Gjældsforhold ville være at be18. ¬
Nov. 1820, jfr. Fdg. 20. Sept.
4 Jfr. Const. 23. Marts 1654
1698 § 7, Stbg. Mag. IV, S. 92
(ogsaa i revideret Landretsord. IV.
ff.; jfr. dog endnu Eid. Concurs31) -
og Fdg. 17. Dec. 1781 § 31.
ordn. 26. Juni 1769; Scholtz
5 Mand. 23. Dec. 1597; kgl. Fdg.
Concursrecht S. 110.
10. Jan. 1714; Rskr. 1. Jan. 1774.
7 Esmarch bgl. R. § 142 (141),
Jfr ovenfor § 57, 5.
S. 512 (367); Anz. 1840, S. 302.
6 Med Hensyn til det Fortrin
8 Med Hensyn til Communers
lybsk Ret III-1-12 gav det renteGjæld ¬
jfr. h. Anz. 1849, S. 305.
frie Laan maa nu jævnfores Pat.
